top of page

Det er førstehåndsberetning. Frandsen beskriver hans tranchén, altså løbegravet med meget logos. Ud fra hans beskrivelse af skyttegravene kan man mærke etos og logos. Der stå direkte i teksten: “Vort tranchésystem er 800 meter bredt og består af en 1ste og en 2den linie med reserver. Bagved tranchérne står artilleriet, der gør den største virkning på begge sider. Vi er i første linie, fra 60-200 meter fra fjenden.” Man kan sige, at han havde rigtig styr på hans skyttegrav og vidste præcis afstanden til fjenden, som er også en del af etos, for det begrunder hans faglighed inden for krigen.

 

Brevet blev sendt lige fra krigen, så tilblivelsessituation er også ret god. Vi kan “føle” krigen med hans ord, når han beskriver hans første kamp og oplever frygtelige situationer.

 

Historisk kontekst

kontekst er god, fordi han beskriver de frivillige, som rædselsfulde bøller. Mobning i militær var totalt ok den i fortiden, og befinder sig ret ofte i militær i dag.

 

Kildekritik

Det er ikke en god kilde, fordi det er ret subjektivt, altså kun fra synsvinkel af den danske soldat, medmindre det blev set af fjender, før det blev sendt til Danmark.

Håndsberetning

Tilblivelsessituation

bottom of page