Beretning ændrer sig rimelig meget hvor i brevet før kampen var Frandsen meget optimistisk person, der vil gerne opleve krigen, mens i brevet efter kampen han tænker på danmark og vil gerne komme tilbage.

Han bruger nok etos, når han fortæller om sin første extricis, den militær træning. Han er glade for at møde ny mennesker og holder af træningen. Han skriver:”Du ville le, når du så mig og X. gå gennem Lyons gader i uniform. Han siger, jeg ligner dig meget, når jeg har den på. Jeg holder meget af eksercere”, altså han tænker overhovedet ikke om konsekvenser af deltagelse i kampen og beskriver militær, som et drømmearbejde. Derudover, han skriver: “De franske gevær er glimrende, lette og lette at behandle.”. Han beskriver gevær med patos og nyder af det, selvom det er et redskab, der benyttes af mennesker til at slå nogen andre ihjel. Han kan generelt lide soldaterliv, for han skriver: Vi fører et herligt soldaterliv her i Lyon.” så han er meget tilfreds for at rejse væk fra sin familie og venner for at deltage i første verdenskrige.